Nedrivning/restaurering
Marts 2005. Første del af nedrivningen af den østvendte tilbygning, traktorgaragen, er gået i gang. Nedrivningsarbejdet blev udført af frivillige fra Herluflille Møllelaug. På taget ses laugmedlem Rasmus Nielsen i færd med at fjerne tagplader.
Marts 2005. I påsken blev nedrivningen af traktorgaragen fuldført. På billedet ses (fra venstre) de tre laugmedlemmer Rasmus Nielsen, Helge Larsen og Peter Castberg. I venstre del af billedet ses halvtaget over langtømmersaven hvor tagpladerne er midlertidigt fjernet for at give plads til stilladset.
April 2005. Solen kan igen skinne på det vestvendte indgangsparti, da også overdækning af arealet mellem møllegrund og motorhus blev fjernet i påskedagene. På nær halvtaget over saven til den sydlige side er møllen nu fritlagt. Tømrerarbejdet er gået i gang og syv af møllens otte fodremme er udskiftet (bemærk det nye træværk i overgangen mellem grund og krop).
April 2005. Opsætningen af stilladset er i gang på møllens nordvendte side. Stilladset går hele vejen rundt og strækker sig op til hvor møllehatten begynder. BERA Stillads- og Liftudlejning A/S står for arbejdet.
April 2005. Et af møllens otte højben skal udskiftes. Den sidste del af tilvirkningen forgår med håndkraft. Forrest ses tømrermester Tage Christensen i færd med at håndtere stikøksen, et stykke værktøj der kun sjældent anvendes i vore dages tømrerarbejde.
April 2005. Efter at være transporteret på blokvogn, løftes det nye højben på plads. Højbenet som er leveret af møllebygger John Jensen, har dimensionerne er 7.0 x 0.21 x 0.21 meter.
April 2005. Tømrersvend Børge Jørgensen styrer den endelige montering af højbenet som tappes sammen med de nye underliggende fodremme.
April 2005. Højben og krydstømmer er på plads. Tømrermester Tage Christensen inspicerer konstruktionen.
Maj 2005.
Maj 2005.
Maj 2005.
Maj 2005.
Juni 2005.
Juni 2005.