Af Anders Larsen
Herluflille Mølle er beliggende tæt ved hovedvej E14, ca. 12 km syd for Ringsted på adressen Suså Landevej 68 (indtil 1.7.2008 Næstvedvej 68).
Møllen er opført 1884 af møllebygger Jens Peder Hansen, der umiddelbart efter sin overtagelse af landejendommen påbegyndte byggeriet.
J.P. Hansen drev derefter mølleri frem til 1892 hvor møllen blev overtaget af Rasmus Larsen (1857-1932) der kom fra en forpagterstilling ved Askov Mølle.
Rasmus Larsen blev i 1928 efterfulgt som møller af sin søn Valdemar Larsen (1884-1953), der siden overdrog driften til sin yngste søn, Helge Larsen (1919-2012), som dermed blev tredie generations møller.
Herluflille Mølle 1954
Møllen er af hollandsk type, bygget med grund af kampesten og krop af træ beklædt med spån (tynde rektangulære træplader). Grundplanet er kvadratisk med vestvendt indgangsparti. I overgangen mellem stengrund og møllekrop er et galleri, også kaldet “omgangen”, placeret. Via to døre er det muligt at komme ud på galleriet og gå hele vejen rundt om møllen i 1. sals højde.
Hatten er formet som en symmetrisk løgkuppel med beklædning af tjæret tagpap.
Vingerne målte 26 alen (16 meter) fra vingespids til vingespids. Disse var oprindeligt beregnet til sejl, men blev efter en ombygning i 1931 forsynet med “selvsvikker”, som bedst kan beskrives som en slags jalousi der selv åbner og lukker, alt efter hvor kraftigt vinden blæser. Året efter blev hat og vinger under en kraftig vinterstorm løftet af og fuldstændig ødelagt.
Efter genopbygningen blev møllen udstyret med “selvkrøjer”, en propellignende indretning placeret på hatten modsat vingerne. Med vindens hjælp drejer selvkrøjeren automatisk møllehatten rundt, således at vingerne til stadighed er korrekt orienteret efter vindretningen.
I møllens indre var tre kværne opstillet: én i stueplanet (grunden) og to på 2. sal (kværnloftet). Førstnævnte installeredes ca. 1928 og fungerede udelukkende ved motorkraft.
På 1. sal (broloftet) fandtes desuden et valseværk, nu flyttet til 2. sal (kværnloftet). Fra 1910 og frem til driften med vind stoppede i 1955, blev der ved vindstille anvendt en forbrændingsmotor til at drive møllens kværne og øvrige mekanik.
Fra 1962 og frem til at mølleriet definitivt hørte op i 1967, blev der udelukkende anvendt elektricitet.
Herluflille Mølle 2004
I årene efter anden verdenskrig gik det stærkt tilbage for vindmølleriet i Danmark. Indlagt elekticitet blev almindeligt i landområderne, og de fleste gårde fik opstillet egen el-dreven kornkværn.
På Herluflille Mølle valgte man derfor at satse på opskæring af tømmer. Allerede i 1917 var der blevet opstillet en mindre sav ved møllens sydvendte side, og fra 1948 udbyggedes savvirksomheden. Således blev Herluflille Mølle med tiden til Herluflille Savværk.
Takket være en del vedligeholdelsesarbejder i 1970’erne, kom Herluflille Mølle relativt uskadt igennem til vor tid, men fremstod i mange år uden galleri, krøjeværk og vinger. Mellem 1969 og 2005 var møllen delvist omsluttet af tilbygninger: mod øst af en traktorgarage, mod syd af et halvtag som overdækker langtømmersaven og mod vest af en overdækning af arealet mellem motorhus og møllegrund. Med undtagelse af halvtaget over saven er møllen nu fritlagt. Det indre af møllen står i hovedsagen som da mølleriet stoppede, med to af de oprindeligt tre kværne tilbage og det øvrige inventar nogenlunde intakt.
På initiativ af Helge Larsen blev Herluflille Møllelaug i 2003 stiftet med det formål at istandsætte møllen og efterfølgende drive den som arbejdende museum. Det er planen at føre møllen tilbage til det udseende den havde efter genrejsningen i 1932, dvs. med selvsvikker og selvkrøjer. Møllen blev i 2004 udlejet til møllelauget for en 30-årig periode, i hvilken det er lauget der forestår drift og restaurering.
Midler til restaureringsarbejdet er kommet adskillige steder fra. Se under bidragydere for en komplet fortegnelse over fonde og øvrige institutioner som har doneret penge til projektet.
I vinteren 2003-2004 blev første fase af restaureringsarbejdet gennemført: møllegrunden fik udbedret skader på murværket og isat nye vinduer. Fase 2 indledtes i foråret 2005 med nedrivning af traktorgaragen, efterfulgt af en istandsættelse af møllekroppen, hvilket indbefatter sikring af de bærende konstruktioner, nye vinduer, samt ny spåntækning på alle otte sider. I løbet af efteråret og vinteren 2006 er de bærende dele af galleriet reetableret, og der er udført murearbejde på møllegrunden.
I 2007-2008 er møllehat og krøjeværk (nedtaget september 2006), restaureret og genopsat og bro- og kværnloftets gulve udskiftet. I juni 2011 blev fuldendelsen af den ydre del af restaureringsprojekt en realitet – reetablering af vingerne. Endvidere er en rensning og optrækning af fuger på møllegrundens ydersider påbegyndt i september 2011. Første halvår af 2012 bragte realiseringen af det arbejdende museum et afgørende skridt nærmere – genopstilling af den ene af oprindelig to kværne på kværnloftet samt renovering af den tilhørende drivmekanik (aksler og tandhjul).
Der er med Herluflille Møllelaug gjort et helhjertet forsøg på at bevare og videregive et vidnedsbyrd om en tid hvor de fleste danskere levede og arbejdede på landet og hvor mølleriet var en vigtig del af det lokale samfund.
Litteratur
- Lyhne, J., Larsen, E., Larsen, E. (2013) Fra delvist forfald til færdigrestaureret mølle: Historien om Herluflille Mølle i nyere tid 2003-2013. I: Årsskrift 2013. Suså Egnshistoriske Forening, Glumsø, s. 54-61.
- Lebech-Sørensen, A.M. (2009) Herluflille Mølle: Næstvedvej 68, Herluflille, 4160 Herlufmagle. I: Vindmøller og vandmøller i Danmark: bind 4. 1. udg. Skib Forlag, Stenstrup, s. 124-128.
- Lyhne, J. (2009) Herluflille Møllelaug. I: Dansk Møllerforening 125 år: 1884-2009 (Kirsten Jervelund, Per Gliese, Eva Carlsen, Susanne Jervelund, red.). Dansk Møllerforening, Fåborg, s. 139-144.
- Gliese, P. (2004) Herluflille Mølle: før- nu og i fremtiden. I: Årsskrift 2004. Suså Egnshistoriske Forening, Glumsø, s. 62-64.
- Larsen, H. (2001) Herluflille Mølle. I: Folk og kultur i Herluflille og Torpe (Jens Lyhne, red.). Selskabelig Forening for Herluflille og Torpe, Herluflille, s. 163-167.
- Nielsen, R.G. (1987) Næstvedvej 68: Matr. nr. 5 d og 12 b Herluflille (Herluflille Mølle). I: Landsbymiljø i 200 år: bind 1: bebyggelse og befolkning (Richard G. Nielsen, red.). Historisk Topografisk Information, Odense, s. 160-161.
- Meyn, N. (1934) Herluflille Mølle pr. Herlufmagle. I: Danske Møller (Niels Meyn, red.). Erhvervsforlaget, København, s. 145.