Mandag den 13. januar 2025 døde Esther Larsen på sygehuset i Slagelse. Et langt liv var til ende, hun nåede at fylde 95.
Esther blev født 29. december 1929 på Nørrebro i København, samme år som Matadorserien tager sin begyndelse. Hun var den mellemste af tre søstre og voksede op i Holte, Bagsværd og Østerbro.
Under besættelsen og i årene efter, blev somrene tilbragt med forældre og søskende på Nabben ved Haarby i det sydfynske.
Måske var det disse landligger-ferier som gav lyst og mod til at flytte på landet da hun senere mødte sin kommende mand Helge. For meget anderledes må det have været at bytte tilværelsen i hovedstaden ud med livet i Herluflille på Midtsjælland. De blev gift i efteråret 1962 og flyttede sammen på ejendommen Næstvedvej 68 (nuværende Suså Landevej), et sted med både mølleri, savværk og landbrug.
Starten af 1960’ernes Danmark var fortsat lidt ’verden af i går’, hvor nogle møllekunder kom kørende i hestevogn med et par sække korn til formaling. Esther kom for alvor på prøve i begyndelsen af sit ægteskab, da Helge fik en alvorlig influenza og måtte holde sengen i flere uger.
Gravid og ikke særlig adræt måtte hun således op i møllen og veje grutning (groft formalet korn) af til kunderne. Det var ikke helt nemt, og som hun siden selv fortalte, blev der nogle gange måske vejet enten for lidt eller for meget af. Klager kom der dog ingen af.
I 2003 stiftede Helge og Esther sammen med interesserede lokale folk Herluflille Møllelaug, med det formål at restaurere vindmøllen. Meget frivilligt arbejde fulgte derefter, hvor det lykkedes Esther at bringe økonomiske midler til veje gennem et utrætteligt arbejde med at søge fonde og legater. Også i det praktiske virke var hun særdeles aktiv og var altid at finde i den lille flok frivillige som stod for julemarked og andre arrangementer. Efter Helges død i december 2012 fortsatte hun som medlem af bestyrelsen og deltog i foreningens arbejde og aktiviteter.
De sidste 4-5 år var udfordrende for Esther, præget af sygdom, indlæggelser og ophold på akutplads. Som et socialt anlagt menneske var særligt corona-tidens isolation en prøvelse for hende.
Til det sidste fulgte hun med i foreningslivet og deltog i det omfang som helbredet tillod. Således var hun at finde blandt gæsterne til mølledagen i juni 2024.
Esther fik et langt liv, hvor hun foruden at stifte familie fandt tiden til at dyrke sine mange interesser. Livslange interesser var billedkunst, teater, klassisk musik, litteratur og politik. I den modne alder blev det fuglehold som den store passion og som ældre kom en gammel forkærlighed for modelteater til sin ret. Med god energi livet igennem, blev det også til en HF-eksamen i 1986.
Esther vil blive husket for sin helhjertethed, gæstfrihed og særlige evne til at knytte venskaber.
Anders Larsen, februar 2025
