Nyhedsbrevet vises i pdf-ramme herover.
Ved problemer med visning/læsning kan det i stedet ses/downloades fra https://herluflillemolle.dk/aktuelt/nyhedsbreve/
Referat generalforsamling 2024
Referat af generalforsamlingen vises herover i pdf-fremviser.
Ved problemer med visning/læsbarhed kan det i stedet ses/downloades fra denne side:
Generalforsamlingsreferater
Sang, musik og vingesus på mølledagen i Herluflille
Møllelauget omring Herluflille Mølle, havde været så heldige at få en donation fra den nyligt afdøde formand for møllelauget, Jens Lyhne, som var øremærket til en lille koncert med den fynske duo, Lasse & Mathilde.
De kom sammen med den nok så kendte Naturformidler Emil Sanderhoff, der fortalte om dyrelivet omkring vores møller samt supplerede Lasse & Mathilde med flot harmonikaspil.
Møllelauget var spændt på, hvor mange gæster disse kendte spillemænd kunne trække, og vi blev ikke skuffede, nærmere godt forpustede.
Der har været omkring 150 personer under koncerten, men i hvert fald omkring 250 personer over hele dagen. Så der var run på i alle salgsboderne, og på nær kaffe og kage, havde vi udsolgt en time før lukketid.
Vi havde god vind, så vingerne drejede hele dagen – så en fantastisk, men meget travl mølledag.
Per Gliese
Generalforsamling d. 26. marts 2024
Indkaldelse til generalforsamling vises i pdf-fremviser.
Ved problemer med visningen kan den i stedet ses/downloades her:
https://herluflillemolle.dk/wp-content/uploads/indk_generalforsamling_2024.pdf
Nekrolog
Jens Lyhne Andersen, Formand for møllelauget i Herluflille er død.
Jens Lyhne døde lørdag den 2. december 2023, 79 år gammel, efter kort tids indlæggelse på hospital, hvor han udskrives og dør efterfølgende i eget hjem. Jens døjede i flere år med sukkersyge og følger deraf.
Jens Lyhne blev født den 10. februar 1944, i København. Jens var uddannet lærer, og var gennem næsten 30 år lærer på “Furesø-kolonien” ved Birkerød. Herefter oprettede han sin egen private korrekturlæser virksomhed.
Jens flyttede fra København i 1972 og købte sammen med sin bror ejendommen på Guldagervej 6 (Mosen) i Herluflille. De unge københavnere var sammen med deres “piger” et frisk pust fra staden, og fandt hurtigt ud af at begå sig blandt “lokalbefolkningen”. Senere flyttede Jens og Ruth fra Guldagervej og tættere på Herluflille Mølle.
Gennem årene har Jens beskæftiget sig meget med lokalområdet og deltaget i foreningsarbejde og kulturelle aktiviteter, såsom KOKS, Rejseladen og ikke mindst, Herluflille Mølle. Noget af det første var tilblivelsen af bogen “Folk og Kultur i Herluflille og Torpe”, som Jens skrev i samarbejde med Selskabelig forening for Herluflille og Torpe.
Siden møller Helge Larsen startede møllelauget omkring Herluflille Mølle i 2003, har Jens Lyhne været en drivende kraft i møllelaugets bestyrelse. Hans plads i bestyrelsen har gennem alle årene været som formidler og fonds ansøger, man kunne også kalde det, PR medlem, og dette hverv har han fuldført til perfektion indtil hans død.
Efter 2013 hvor møllen stod fuldt funktionsdygtig og dermed i stand til at formale korn til mel, tog den kreative side af Jens rigtig fart.
Vi havde jo reklameret for at være – et arbejdende museum – så nye tiltag skulle der til. Og det kom der. Rækken er lang af store og små arrangementer ved og i møllen, som Jens har været primus motor for. Udover julemarkeder og landsdækkende mølledag, så har der været besøg af skoleklasser, første g. – elever fra Herlufsholm, mini traktortræk, besøg fra stort set hele omegnens plejehjem og de sidste par år, små intime koncerter i undermøllen og vores nye ”Savstue”.
Forfatter af diverse indlæg til dagblade, vores nyhedsbreve, mm, er også kommet fra Jenses kreative hånd. De senere år, overtog Jens også jobbet med at søge midler til både møllens restaurering og alle de før omtalte arrangementer, efter at Esther måtte melde fra på denne post. Dette med stort held, til både møllen og gæsternes glæde.
Vi vil alle savne Jens og hans gode evner, arbejde og vilje til at formidle og engagere sig i møllen og møllelaugets eksistens.
Jens mistede sin kone Ruth i maj 2022.
Jens Lyhne var formand for møllelauget, siden den 4. april 2023.
Æret være hans minde.
Tak til Anni & Niels Dam, for supplerende oplysninger.
På møllelaugets vegne
Per Gliese
Nyhedsbrev november 2023
Nyhedsbrevet vises i pdf-ramme herover.
Ved problemer med visning/læsning kan det i stedet ses/downloades fra https://herluflillemolle.dk/aktuelt/nyhedsbreve/
Sensommerkoncerter i september
Møllelauget inviterer til 4 gratis koncerter i Undermøllen/Savstuen:
- Lørdag d. 9. sept. kl. 15
Thomas Agergaard og Søren Lee med Sketches of Dreams - Søndag d. 10. sept. kl. 15
Genkendt med Helle Møller, Catrine Frølund, Jacob Brandt Jensen, Jakob Helmer Mørck - Lørdag d. 16. sept. kl. 14
Milly Nou Band - Lørdag d. 23. sept. kl. 15
Holmegaard Koret under ledelse af Hanne Winther Knudsen
Se nærmere i Arrangementskalenderen
NB: Selvom der er gratis adgang til alle koncerterne bør tilmelding ske på tlf. 26145014 .
Drikkevarer kan købes.
Referat generalforsamling 2023
Referat af generalforsamlingen vises herover i pdf-fremviser.
Ved problemer med visning/læsbarhed kan det i stedet ses/downloades her
https://herluflillemolle.dk/wp-content/uploads/referat_generalforsamling_2023.pdf
Nyt tilbud: Lej et shelter
Vi har bygget to sheltere, og de kan lejes for kr. 20 pr. næse pr nat.
Det er nødvendigt at ringe på 26145014 for at være sikker på at få plads!