Mølledag på Herluflille Mølle 2026

Af: Per Gliese

Kulturarv og musik hånd i hånd på DANSK MØLLEDAG 2026

På Herluflille Mølle – Søndag den 21. juni 2026

Møllelauget omkring Herluflille Mølle, viser møllen frem og byder på spændende aktiviteter. Derudover vil der også være en koncert med Nanna Larsen og Ivan Pedersen med band her på møllen.

Med dette arrangement vil vi fremme forståelse og mulighed for at lytte til spændende musik i de små landdistrikter. Musik i alle former er jo også en del af vores kulturarv, som vi nu forsøger at bringe sammen, på bedste måde, ved den landsdækkende mølledag.

Vi har tidligere haft koncert med den fynske duo, Lasse & Mathilde, og i år har vi lavet aftale med Ivan Pedersen (tidligere Laban og Backseat) og Nanna Larsen, som sammen med deres band gerne vil give koncert på møllen.  
At få livemusik på mølledagen, giver os mulighed for at udvikle og berige disse to kulturelle begivenheder i et smukt samspil. Samtidig vil dette arrangement styrke det lokale kulturliv.

Så hvis altså du er til rar, melodisk og relevant musik for voksne mennesker – så sæt kryds i kalenderen, søndag den 21. juni 2026. Bandet glæder sig til at møde os derude, og de har lovet at gøre sig umage.

Lidt om bandet:

Ivan Pedersen kender de fleste fra tiden i duoen Laban, som toppede hitlisterne i ca. 7-8 år. Nu er det Nanna Larsen som danner duo med Ivan, sammen med to dygtige og velspillede musikere.
Ivans møde med unge københavnske Nanna Larsen (født i 1972) har taget Ivan Pedersens sangskrivning i en ny og spændende retning. Genren er en dyb, autentisk fortolkning af Americana, Folk-pop og Country, inspireret af den amerikanske sangskrivertradition, med et simpelt, håndspillet lydbillede og fokus på gode melodier. 
Teksterne drejer sig om livets store temaer – kærlighed og tab, tro og tvivl, minder og fællesskab. Det er en samling sange, der føles som ægte samtaler sat i musik, båret af to stemmer, der mødes i en sjælden balance mellem oplevelse og fornyelse. Det er håndholdt musik med dybde, indsigt, elegance og voksent vokalarbejde i verdensklasse, med musikere fra øverste hylde.

Så kom glad –  entreen er GRATIS

Arrangementet er sponseret af: Næstved Kommune – Kultur & Fritidspuljen